Nye medlemmer
Koret optager nye medlemmer 2 gange årligt i hhv. august og januar (Aldersgrænsen er fra det år man fylder 18 år).
Du kan starte de fleste torsdage i august og i januar måned, og møder bare op i Brændkjærkirken kl. 19.30.
Vi øver i selve kirkerummet og drikker kaffe enten i krypten eller i konfirmandlokalerne ved siden af.
Efter nogle øvegange laver vi en stemmeprøve (det er ikke en optagelsesprøve!!). Den laves for:
- at høre om du er i den rigtige stemmegruppe
- at give nogle få fif til brug af din stemme
- at finde potentielle solister
Det er meget afslappet hvor 3-4 stykker synger sammen ad gangen.
Der kræves ingen forudgående korerfaring, blot lyst til at synge i kor og evnen til at synge rent og klart.
Gospelkoret Lusangi finder hele tiden nye musikalske udforinger, og oplever mange "gulerødder" foran os - også med store musiknavne. For at kunne opnå et vist sangmæssigt niveau i løbet af ikke for lang tid, hvor der ofte er nye udfordringer, forventer vi stor mødedisciplin og at du så vidt muligt øver tekster hjemme. Vi fører en liste over fremmøde og har brug for at man melder afbud ved fravær.
Vi har heldigvis medlemmer, der gerne vil koret, og det må du også gerne!
Vi kan garanterer, at du får nogle sjove og livsbekræftende oplevelser, der flytter dig positivt menneskeligt, og fylder din krop og sjæl med god energi. At synge i gospelkor er noget helt enestående.
Medlemskontingent udgør i øjeblikket 500 kr. halvårligt.
På genhør!