Sæson 2022
Lusangi Gospel Choir
Vi optager nye kormedlemmer i tidsrummet d. 25.8. og 1.9.fra kl. 19.15-ca. 21.45.
Vi bestræber os på, at give nye kormedlemmer så god en modtagelse som muligt. Der optages derfor kun nye medlemmer ved hver sæson start, da det er vigtigt for os, at vi har god tid til at modtage jer.
(Aldersgrænsen er fra det år man fylder 18 år).
Du møder bare op i Brændkjærkirken kl. 19.15
Vi øver i selve kirkerummet, hvor vi også holder en kort pause på ca. 15 min.
Der kræves ingen forudgående korerfaring, blot lysten til at synge i kor og evnen til at synge rent og klart.
I år har vi fået ny dirigent og korleder: Lissi Winther, som vi ser frem til at blive undervist af. Lissi er bl.a. Mindfulness instruktør og Metakognitiv stresscoach samt sang-, åndedræts- og stemmecoach. Vi har været heldige at beholde vores dygtige pianist James, så de vil begge fører os gennem en skøn gospeloplevelse med fantastisk inspirerende og livsglad musik.
Lusangi Gospel Choir finder hele tiden nye musikalske sange og dermed store udfordringer og vi kan altid glæde os og se frem til egne koncerter med store musiknavne.
For at kunne opnå et højt sangmæssigt niveau i løbet af relativt kort tid, forventer vi stor mødedisciplin og at du, så vidt muligt, øver tekster og sange hjemme.
Vi fører liste over fremmøde og det er derfor vigtigt, at du melder afbud ved fravær - det foregår på vores interne FB side, som du vil blive medlem af, så snart du har meldt dig ind i koret.
Vi garanterer, at du får nogle sjove, enestående og skønne oplevelser, der flytter dig positivt og fylder din krop og sjæl med god energi. At synge i gospelkor er ganske enkelt "balsam for sjælen", stor glæde og fantastisk livsbekræftende.
På genhør!