Lusangi Gospel Choir med ny korleder Lissi Winther.
Pressemeddelelse :
Ny Korleder i Koldings (Danmarks) ældste gospelkor.
Torsdag den 25. august åbner Lusangi Gospel Choir dørene til Brændkjærkirken og byder velkommen til nye korsangere for 46. år i streg (minus Coronapause).
Samtidig er det med en spritny dirigent og korleder: Lissi Winther.
Lissi bor i Vejle og er bl.a uddannet Cand. Mag. i Engelsk, dernæst er hun Mindfulness instruktør og Metakognitiv Stresscoach. Hun har ydermere 11 års erfaring som sang-, åndedræts- og stemmecoach. Lissi har været korleder for flere kor, deriblandt gospelkoret ”Gospel by Choice” i Grindsted, hvor hun stadig underviser.
Formand Karin Magnussen udtaler: ”Vi glæder os meget til at byde Lissi velkommen og lære hende og hendes undervisning at kende. - Samtidig byder vi nye sangere velkommen de første 2 torsdage - den 25. august og1. september 2022. Det er blot at møde op i Brændkjærkirken fra kl. 19.15-21.45. Eneste kriterie er, at man elsker at synge og er engageret.
Lusangi er bl.a kendt for at holde 2 årlige koncerter i Brændkjærkirken og har haft mange kendte navne, som blandt andre Anders Blichfeldt, Stig Rossen, Lillian Boutté, Laura Kjærgaard, Trine Gadeberg og Emmelie de Forest m.fl. som gæstesolister.
Når Lusangi Gospel Choir rykker ud sammen med korleder og pianist James Khoanyana, så kan man altid opleve rendyrket gospel, hvor klaver, korstemmer og solist er i fokus” slutter Karin Magnussen.
Optagelse af nye korsangere; Torsdag den 25.08 samt 01.09.2022 kl. 19.15-21.45
Sted: Brændkjærkirken, Agtrupvej 114, 6000 Kolding.
Yderligere Info: www.lusangi.dk